By clicking “Accept All Cookies”, you agree to the storing of cookies on your device to enhance site navigation, analyze site usage, and assist in our marketing efforts. View our Privacy Policy for more information.
cookie icon
Go back

Impagt Invest Sjælland investerer i elcyklisters sikkerhed

 Pressemeddelelse

 

Investering i elcyklisters sikkerhed


SensitivusGauge får økonomisk støtte fra energi- og fibernetkoncernen Andel og Sparekassen Sjælland-Fyn. En investering på 3,5 mio. kr. fra det fælles investeringsselskab Impagt Invest Sjælland skal forbedre sikkerheden for de mange, der kører på elcykel.

Impagt Invest Sjælland arbejder for at skabe vækst og udvikling i Østdanmark med særligt fokus på virksomheder, der arbejder medbæredygtighed. Nu skal sikkerheden for elcyklister styrkes, og flere skal motiveres til at fravælge bilen til de korte ture. Det sker ved hjælp af ny teknologi udviklet af danske iværksættere, som har modtaget en investering fra Impagt Invest Sjælland til deres selskabsvidere vækst og udvikling.

Øget sikkerhed er ikke det eneste perspektiv for Impagt Invest Sjælland og Sensitivus. Det handler også om grønomstilling og gøre mikromobilitet mere attraktiv; det vil sige alle former for individuel transport med forholdsvis lav hastighed og vægt som eksempelvis elcykler og elscootere.

 

”Mikromobilitet vil være et stærkt supplement til delebilsløsninger, som Impagt Invest Sjælland også har investeret i. Ambitionen er at skubbe på og stimulere en transformation af den urbane transport på de korte distancer. Vi skal reducere trængslen og forureningen i byerne ved at skifte til grønne, bæredygtige fremdriftsmidler som eksempelvis elcykler,” siger strategichef Nicolai Zarganis, Andel

 

”Udover de miljømæssige fordele, er der også en stor sundhedseffekt ved elcyklen, da den gør det muligt for alle at sætte sig i sadlen og få mere frisk luft og bevægelse ind i hverdagen, uanset fysisk form. Det forudsætter dog, at sikkerheden følger med, og her udfylder Sensitivus’ løsning et konkret behov i markedet. Derfor passer Sensitivus også perfekt ind i vores ønske om at understøtte virksomheder, der bidrager til en bæredygtig udvikling, og som har et solidt fundament for vækst,” uddyber administrerende direktør i Sparekassen Sjælland-Fyn, Lars Petersson.

 

Og der er brug for Sensitivus’ løsning, for der er fuld fart på markedet for elcykler, både i Danmark og i udlandet. På fem år er antallet af importerede elcykler til danske cyklister således mere end fordoblet fra cirka 32.000 i 2016 til flere end 70.000 i 2021. Hertil kommer elcykler produceret i Danmark, idet der sælges tre dansk-producerede elektriske cykler for hver solgt konventionel dansk-produceret cykel.

 

Markedet for elcykler er dermed i rivende udvikling, men bagsiden er, at elcykler desværre forårsager flere ulykker end almindelige cykler. Det kan for eksempel volde problemer at regulere hastigheden, hvis motoren sætter for pludseligt ind. Kombineret med en stærkere accelerationskraft opstår udfordringer i forhold til at holde balancen og undgå sammenstød med andre cyklister.

 

Med sensorerne fra Sensitivus børelcykler imidlertid være lige så sikre som almindelige cykler. Sensorerne, der indsættes i kranken eller navet, sikrer blandt andet en bedre regulering af den kraft, der overføres fra pedaler til elmotor.

 

”Vi ser gerne, at alle elcykler er forsynet med sensorer, der øger sikkerheden for cyklisten. Der er heldigvis flere og flere producenter af motorer til elcykler som forstår, hvorfor det er så vigtigt at integrere en momentsensor, som både er hurtig og præcis. Vores mål er, at det bliver et standardparameter på alle elcykler,” siger Rolf Østergaard, administrerende direktør i Sensitivus.    

 

Supplerende oplysninger om Sensitivus’ løsning
Mange elcykler kæmper med at få motoren til at reagereøjeblikkeligt på pedalkraften. Den lille pause, der går fra cyklisten træder på pedalen, og motoren sætter i gang, bør højst være 0,1 sekund. Ellers bliver hjernen forvirret over forsinkelsen og opfatter det som om, at motoren sætterfor sent ind. Pausen resulterer i den såkaldte ’katapulteffekt’ – et lille ryk, når motoren starter forsinket i forhold, hvad hjernen forventer og har forberedt kroppen på. Det kan gøre kørslen usikker.

 

Løsningen er en nøjagtig sensor i kranken eller navet, en momentsensor, der kan måle trykket på pedalerne og regulere motoren i henhold til belastning. Udført rigtigt vil der ikke være nogen mærkbar forsinkelse mellem det, der sker i pedalerne, hvornår motoren starter, og hvor meget kraft den skal assistere med. Dette giver en mere naturlig kørefølelse, bedre forudsigelighed og dermed øget sikkerhed.

 

Der er allerede momentsensorer på markedet, men Sensitivus er på banen med en ny induktiv teknologi, der er bådemere præcis, driftssikker og på sigt billigere end de nuværende.

 

Ud over elcykler, kan den kontakt frimomentsensor-teknologi også bruges i mange andre sammenhænge i forhold til småeldrevne køretøjer.

 

Yderligere oplysninger:


Berit Viuf

Presseansvarlig, Sensitivus

bv@sensitivus.com

30277255

 

Marianne Salling
Kommunikationsdirektør, Sparekassen Sjælland-Fyn
msa@spks.dk
5948 2197

Morten Kidal
Pressechef i Andel
mkl@andel.dk
2170 3799

 

You might like

Impagt Invest Sjælland A/S investerer i Photocat A/S i forbindelse med opkøb og styrkelse af global vækststrategi.
Impagt Invest Sjælland investerer i Danmarks første og største delebilsordning, for biler med fast stamplads
Impagt Invest Sjælland investerer i integrerede anlæg til slambehandling, baseret på pyrolyse og damptørring