By clicking “Accept All Cookies”, you agree to the storing of cookies on your device to enhance site navigation, analyze site usage, and assist in our marketing efforts. View our Privacy Policy for more information.
cookie icon
Go back

Spring Nordics porteføljeselskab PlastPack Defence ApS i Børsen

LWAC© – Det grønne produkt, der øger kampkraften

Af Michael Fahlgren

Enhver enheds kampkraft afhænger dels af, hvor meget udstyr – blandt andet ammunition – man kan transportere til kampzonen, og hvor langt man kan transportere dette. Det har danske PlastPack Defence ApS en virkelig god løsning på.

Ikke mindst har krigen i Ukraine vist vigtigheden af at være i stand til at transportere meget store mængder af ammunition mellem ammunitionslageret og kampzonen. Enhver flaskehals i denne transportstruktur vil reducere kampkraften. Når de forskellige landes nationale forsvarsstyrker transporterer ammunition, foregår det stort set altid i transportkasser af stål – et produkt, som det amerikanske forsvar udviklede i 1942 under 2. Verdenskrig, og som siden er blevet udbredt til hele verden. Den er blevet standardiseret (til såkaldt småkalibret ammunition til brug i håndvåben, rifler, maskingeværer, pistoler m.v.), og kaldes til hverdag M2A1. Men i 2012 begyndte Jan Engmann, der blandt andet har en fortid i emballagebranchen, at fundere nærmere over dette forhold. Resultatet blev ret revolutionerende, idet han som, medstifter og adm. direktør for Næstved-virksomheden PlastPack Defence ApS – i daglig tale blot PPD – stod for udviklingen af en kasse i et polymert plastmateriale med handelsnavnet LWAC (Light Weight Ammunition Cases).

”Når egenvægten af en så væsentlig del af transporten som emballagen udgør kan reduceres fra 2,54 kg til blot 780 gram, kan man helt enkelt transportere mere – eksempelvis ammunition – eller transportere det længere, fordi man kan medbringe mere brændstof. Og dermed øges kampkraften. Desuden er der aktuelt krav om at alle landes forsvar skal nedbringe deres CO2-udledninger, også i det operative miljø. Det skal blandt andet gøres ved at reducere vægt” forklarer Jan Engmann.

Ammunition er et væsentligt element

Når man samlet vurdere den mængde gods, som de enkelte landes forsvar transporterer rundt, udgør ammunition vægtmæssigt en betydelig andel. Eksempelvis transporterede Danmark i 2010 85.000 M2A1-stålkasser til Afghanistan. Havde man dengang haft adgang til PPD’s miljøvenlige plastkasser ville man have sparet, hvad der svarer til 7 Herkules-transportfly eller 756 tons CO2-udledning.

”Det er uhyre vigtigt at det man skal sende og transportere vejer så lidt som muligt. Og det er lige præcist dét, vi arbejder for og som fra starten var målet for PPD. Siden 1942 hvor standarden har været stål ammunitionskasser, er der ikke sket nogen udvikling på dette område, og vi er den første producent i verden, som har været i stand til at udvikle en letvægts ammunitionskasse i plast, der har kunnet bestå de militære tests og overholder samtlige militære krav og standarder” pointerer Jan Engmann.

Idéen kom fra emballageindustrien

Umiddelbart lyder det uhyre enkelt at erstatte tung stål med letvægtsmaterialet plast – men når det handler om ting, der skal anvendes af NATO og andre landes forsvar er det ikke så ligetil. Siden Jan Engmann som ung mand begyndte at arbejde i emballageindustrien, har han arbejdet med optimering. Og da han for knapt 20 år siden stifter bekendtskab med forsvarsindustrien, tager han naturligvis sin store viden med sig.

”Allerede for 20 år siden talte man i forsvarsindustrien om at nedbringe udstyrets vægt. På et tidspunkt begynder vi at interessere os for den gamle stålkasse til ammunitionstransport. Og beslutter os for at lave en ny i letvægtsudgave, i plast. Det var tilbage i 2012. Vi kørte et udviklingssamarbejde, som blandt andet involverede Teknologisk Institut (TI) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og fik god støtte fra det daværende Forsknings- og Videnskabsministerie. Derefter fulgte en både lang og sej kamp for at få de forskellige landes forsvar til at ændre vaner på dette område. Men tiden har arbejdet for os” konstaterer Jan Engmann.

”Fordi vi taler om et standardiseret globalt produkt, der har været på markedet gennem 80 år, og som anvendes i store mængder, har vi etableret et produktionsapparat, der er gearet til store volumener og meget hurtig produktion til en konkurrencemæssig pris.”

Jan Engmann,
Adm. Direktør PlastPack Defence ApS

FAKTA

Skiftet fra den aldrende stålkasse M2A1 til en ammunitionskasse af polymerplast LWAC® M2A1 er kun et spørgsmål om at skifte leverandør.


Designet er en en-til-en-udskiftning, der sikrer, at alt eksisterende udstyr, der bruger denne ammunitionskasse, herunder våbenplatforme, køretøjer, løfte- og transportudstyr, forbliver det samme.


På trods af at PPD’s letvægts ammunitionskasse er fremstillet af plast, håndterer den temperaturer mellem –54 °C og +72 ®C samt stød, chok og vibrationer ifølge de militære standarder.


Desuden kan den stables i op til tre meters højde. Dermed udgør den en 1-til-1 erstatning for stålkassen.

Patenteret design

Da PlastPack Defence var de første i verden, for hvem det lykkedes at udvikle og fremstille en ammunitionskasse i plast – der er en 1:1 erstatning for stålkassen - er der udtaget ikke færre end syv globale patenter til beskyttelse af designet.

Læs mere på www.ppddk.dk

You might like

Impagt Invest Sjælland investerer i højspænding, der skal hjælpe grøn omstilling
Spring Nordics porteføljeselskab Norlase i Jyllands-Posten
Spring Nordics porteføljeselskab Addifab solgt til amerikanske Nexa3D